BMI er din vægt i kilogram divideret med din højde i meter i anden potens (kg/m²). Indtast din højde og vægt ovenfor, så klarer beregneren regnestykket for dig og matcher derefter dit resultat med Verdenssundhedsorganisationens vægtkategorier.¹
Formlen er enkel, hvilket er både dens styrke og dens svaghed: den er nem at følge over tid, men den kan ikke skelne mellem fedt og muskler.

BMI er et screeningsværktøj til brug på befolkningsniveau, så det kan være misvisende for enkeltpersoner. Fordi det kun bruger højde og vægt, kan en meget muskuløs person blive registreret som “overvægtig”, selvom vedkommende har meget lidt fedt, og en ældre person, der har mistet muskelmasse, kan blive registreret som “sund”, selvom vedkommende bærer overskydende fedt.
Det viser heller ikke, hvor fedtet sidder, hvilket er en af de vigtigste faktorer for sundheden. Af disse grunde anbefaler førende organer nu, at fedme ikke bør vurderes ud fra BMI alene, men sammen med et mål for taljestørrelse.²

Træk vejret først: ét enkelt tal definerer ikke dit helbred, og risikoen kan forbedres med ændringer, der er mindre og mere opnåelige, end de fleste forventer. At forbedre din kondition og reducere din taljestørrelse sænker sundhedsrisikoen, selv når tallet på vægten ændrer sig langsomt.³
For det andet behøver du ikke planlægge dette alene. En samtale med en læge kan hjælpe — lægen kan se på dit fulde billede og gennemgå de muligheder, der passer til dig.

At bære overskydende kropsfedt — især omkring maven — belaster gradvist hjertet, blodkarrene og stofskiftet. Over tid øger dette risikoen for tilstande som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, søvnapnø og ledproblemer. ^1,2
Det opmuntrende er, at risikoen ikke er fastlåst. Selv beskedne ændringer i kondition og taljestørrelse kan mærkbart sænke disse risici, ofte længe før tallet på vægten ændrer sig ret meget. ²